01
02

PrettyUgly er et dansk smykke- og accessory mærke, skabt af designer Karina Munch.

Karina er oprindeligt uddannet indenfor tøj og design, men har altid haft stor interesse for tilbehør og smykker.

Navnet er inspireret af Karina’s franske bulldog: Han er måske ikke så køn, nogle vil ligefrem kalde ham grim... men jeg synes han er smuk. For mig er spændingsfeltet imellem hvad der opfattes som smukt og grimt et interessant sted at få sin inspiration fra. Det er dér det unikke findes.

PrettyUglys designs er inspireret af et stærkt geometisk formsprog kombineret med kærligheden til den rene, enkle skandinaviske designtradition og nutidige minimalisme. Samtidig er der også et strejf af Art Deco og etniske referencer i mange af hendes designs.

Smykkerne er laserskåret og derefter forarbejdet i hånden.

Høj kvalitet og spændende materialer er nogle af PrettyUglys vigtigste elementer.

PrettyUgly har et prisniveau, der gør det muligt for alle at eje et smykke, der er relativt unikt og kun er tilgængeligt i begrænset periode både i butikkerne og på webshoppen.

Der er tilføjes hele tiden nye design og materialer til kollektionen. Så PrettyUgly altid kan tilbyde sine kunder noget nyt såvel som originalt, i designs der er umiskendeligt er PrettyUglys.

03
04

Materialerne er bl.a. bambus, sort akryl med en smuk mat finish og akryl med børstet guld, sølv eller kobber look. Også glam, tortoise, og pearl-look akryl, samt andre sæsonfarver benyttes i kollektionen.

Ørestikkere, ørekroge, kæder og andre metaldele er altid Sterling sølv eller kirurgisk stål / stål 304, som overholder alle gældende danske og EU-regler. Ligeledes er de forgyldte materialer altid stål eller sølv.

Alle smykkedele testes i brug for at sikre høj kvalitet og holdbarhed.

Hos PrettyUgly stræber vi ikke kun efter at finde nye spændende materialer, men også til at tilvælge bæredygtige materialer hvor det er muligt for os, uden at gå på kompromis med pris og kvalitet.

Vi tilstræber også at generere så lidt spild i produktionen som muligt, så materialer som f.eks akryl altid udnyttes til fulde.

05

PrettyUglys vision er ikke at være et masseproduceret brand. Men at være et anerkendt designmærke, der altid har noget nyt at tilbyde kunderne.

06

PrettyUgly har en prisstrategi baseret på filosofien om at gøre lækkert design til rådighed for alle.

Priserne starter ved 159 kr i vejledende udsalgspris.

Denne prisklasse betyder f.eks. at vores smykker skaber godt mersalg til de øvrige produkter i butikken, da et køb ikke kræver nær så meget overvejelse for kunden, som det oftest vil i forhold til dyrere smykker.

PrettyUgly er et hurtigt voksende mærke, og vi har også mange ambitioner og ideer til spændende produkter og smykker i fremtiden.

Vi er meget begejstrede for vores kollektion og håber at have vakt jeres interesse for vores smykker og accessories.

07
08